You are here: Home Virksomhed Forskellige forløbstyper Arbejdsfastholdelse

Arbejdsfastholdelse

I Springbræt er det vores erfaring, at jo tidligere vi indgår samarbejde med en virksomhed omkring fastholdelse af medarbejdere, jo større succes har vi med at udarbejde en fælles plan, som alle parter er tilfredse med.

Springbræt hjælper med at lægge en solid og brugbar plan for  jeres medarbejder, uanset om de er syge eller er fraværende af andre årsager. Hvad enten medarbejderen er ny-sygemeldt, har haft fravær over en længere periode eller har gentagende sygemeldinger, vil Springbræts konsulenter bidrage til udarbejdelsen af en udvidet fastholdelsesplan. Planen skal sikre en åben og konstruktiv dialog med respekt for både medarbejder og virksomhed. Vi arbejder udfra et helhedssyn og sørger for, at indsatsen er tværfaglig og at relevante aktører inddrages i samarbejdet. Det er også vores opgave at sikre, at samarbejdet koordineres og løbende evalueres.  Vi kan bistå med ekspertviden indenfor sundhed, arbejdsmiljø og det sociale område.

Springbræt sørger også for at koordinere indsatsen med kommunen og andre offentlige instanser. Vi kender mulighederne i lovgivningen og kan derved yde den nødvendige støtte til både medarbejderen og arbejdspladsen. Nogle virksomheder vælger at tegne abonnement på vores rådgivning og løbende opdatering på regler og lovgivning på området.

Kaos er resultatet af kompetencer uden kvalifikationer.

-Ebbe Tor Andersen