Metoder
Springbræts socialfaglige og –pædagogiske metoder bygger på vores grundlæggende værdier og menneskesyn og er primært forankret i et systemteoretisk perspektiv og i teori om empowerment.
Tydelig kommunikation
Grundig og forståelig information – herunder gensidig forventningsafstemning – om beskæftigelsesmål, formål med indsats samt indhold og vilkår for samarbejdet skaber motivation og fælles orientering i samarbejdet. Dette princip gælder ikke bare i samarbejdet med borgeren, men også i forhold til samarbejdet med kommunen og eventuelt andre involverede parter.
Relationen: Dialog, sparring og medinddragelse
Borgeren har en fast kontaktperson i Springbræt, der er gennemgående fra det første møde og til forløbet slutter. En gennemgående kontaktperson, der er engageret og har tid til at lytte, skaber tillid og tiltro til, at samarbejdet bliver konstruktivt og sikrer kontinuitet i borgerens forløb. Vi prioriterer også i ethvert forløb i Springbræt en afsluttende samtale, hvor det samlede forløb evalueres sammen men borgeren.
Helhedssyn, - orientering og samarbejde
Springbræt lægger vægt på at gøre en forskel, og ambitionen er derfor altid at skabe varige løsninger for borgeren. Matchgruppe 4 og 5 er en heterogen målgruppe, der har komplekse og svære problemer ud over ledighed. Derfor er kravet til den succesfulde indsats for disse målgrupper, at der tages afsæt i et helhedssyn på den enkelte borger og tilrettelægges individuelle forløb. Vi prioriterer samarbejde mellem alle involverede parter omkring borgeren for at sikre indsatsens individuelle tilsnit og skabe tryghed og tiltro til, at planen kan lykkes.
Anerkendelse og ejerskab
At tilstå borgeren autonomi betyder, at borgerens oplevelse af og erfaring med egne ressourcer og begrænsninger anerkendes og inddrages aktivt i tilrettelæggelse af indsatsen. Borgeren er derfor også den vigtigste datakilde i Springbræts progressionsrapportering. Anerkendelse som metode fremmer borgerens oplevelse af at blive hørt og dermed vedkommendes ejerskab for forløbet, omstillingsparathed og chance for vellykket arbejdsmarkedsintegration. At tilstå borgeren autonomi udelukker ikke, at pres og krav kan være nødvendigt for at skabe omstilling og udvikling.
Ressourcer, fremtid og fremskridt
Udgangspunktet for den enkelte borgers videre udvikling og fremskridt er de ting i hverdagen, som allerede fungerer og som borgeren finder vigtige. Det handler ikke om at identificere barrierer og løse problemer, men derimod om at se veje og muligheder. Ved at stille anerkendende og fremadrettede spørgsmål, der fremhæver og aktualiserer borgerens ressourcer og succesoplevelser fremmes udvikling og selvmestring. Det er her – og udfra en simpel logik om ’mere af det, der virker’ – løsningerne skal vokse frem. Den unikke løsning fører til holdbare forandringer
Hold- og gruppedeltagelse
Hold- og gruppearbejde er en arbejdsform, som Springbræt anvender som vigtigt supplement til det individuelle fokus i socialt arbejde. En velfungerende gruppe kan ved videns- og erfaringsudveksling inspirere og understøtte den enkeltes udvikling. Borgerens situation uden for arbejdsmarkedet almengøres i mødet med ligestillede. De horisontale relationer mellem borgerne fører hyppigt til en øget tryghed og tro på, at det kan lykkes at blive integreret på arbejdsmarkedet. Hermed øges motivation og arbejdsmarkedsparathed. Nogle gange fører mødet med ligestillede til egentlige venskaber, hvilket er positivt, da mange borgere i matchgruppe 4-5 lever en isoleret tilværelse. På den måde bliver gruppedeltagelsen en vigtig faktor for den enkelte i den skøbelige overgang til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Rollemodeller
Rollemodeller – mennesker, der har bevæget sig fra passiv til aktiv på arbejdsmarkedet – kan med stor troværdighed og engagement fortælle om, hvad de har gjort for at ændre deres tilværelse. De kan gennem personlige beretninger videreformidle gode råd og formaninger med en gennemslagskraft, der altid indvirker inspirerende på tilhørerne.
Arbejdsmarkedsnær indsats
Springbræts forløb er altid tilrettelagt i nært samarbejde med ordinære arbejdspladser, da en indsats i en virkelighedsnær kontekst statistisk set er mest effektivt i forhold til at sikre borgeren varig beskæftigelse. Desuden er det Springbræts erfaring, at en beskæftigelsesfremmende indsats, der foregår i normale rammer – ude på det almindelige arbejdsmarked – virker befordrende på borgerens selvforståelse og udviklingsprocesser mod selvforsørgelse. Denne viden og disse erfaringer betyder, at grundig matchning af borgere og virksomheder, ligesom brancherettet opkvalificering og mentorstøtte, har høj prioritet som metode i Springbræt.
God forvaltningsskik
Et vigtigt kvalitetssikrende element i Springbræt er retningslinjerne, der knytter sig til god forvaltningsskik. At være tilgængelig for borgeren, at inddrage borgeren i alle beslutningsprocesser, at journalisere løbende og tilstrækkeligt, at optræde hensynsfuldt og diskret er eksempler på principper, der er i højsædet i Springbræt. Forvaltningsprincipperne ligger i naturlig forlængelse af Springbræts faglige metoder omhandlende relationsforståelse, anerkendelse og kommunikationsetik.