Motivationspakke
Motivationspakken skal motivere borgeren til at samarbejde med jobcentret om et relevant beskæftigelsesmål.
Motivationspakken er et tilbud til borgere, som jobcentret har meget lidt kendskab til, og hvor der måske hersker tvivl om, hvorvidt de står til rådighed.
Erfaringer viser, at de borgere, som henvises til motivationspakken, ofte er karakteriseret ved:
-
At have sociale, psykiske og/eller fysiske problemer ofte i kombination med misbrug.
-
At have begrænset eller ingen arbejdsmarkedserfaring.
-
At have (brug for) kontakt til socialforvaltningen og behandlingsinstitutioner.
Springbræts motivationspakke tager derfor afsæt i borgerens personlige situation. Samarbejdet med Springbræt starter typisk op med at formulere hvilke fremtidige mål, der er relevante for den enkelte, og hvilken hjælp og støtte, der er relevant for at nå mål og komme nærmere en jobplan.