Caféen
Springbræts café er et tilbud til dig, som har brug for en blød opstart, inspiration og særlig støtte inden en egentlig job- eller uddannelsesplan kan lægges.
Formålet med at komme i Caféen er at sætte fokus på, hvordan du kan skabe en hverdag, der gør det muligt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammen med dig afklarer vi, hvad der skal til for at lette din situation og hvilken hjælp, du kan have gavn af for at nå dine mål.
Gennem individuelle samtaler, gruppediskussioner, oplæg og ture ud af huset søger vi at fremme din lyst og dit overskud til at tage de første skridt hen imod arbejdsmarkedet. Det kan handle om at træne mødestabilitet, at øve socialt samvær, at motivere til reduktion i hash- eller alkoholforbrug og ikke mindst at afdække, hvad du interesserer dig for og kan.
I Caféen har du mulighed for at aftale mødetider, som passer dig.