Motivation og afklaring
Springbræt kan tilbyde dig et motivations- og afklaringsforløb, hvor du sammen med andre i lignende situation og med støtte fra os finder veje og muligheder til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Inden selve holdundervisningen starter, inviteres du til en personlig samtale, så der skabes de bedste rammer for en god og tryg start.
Kurset er en kombination af personlig sparring, oplæg i plenum, besøg af rollemodeller, øvelser samt faglige og sociale aktiviteter ud af huset.
Indholdsmæssigt er der fokus på emner som:
· Motivation: Selvværd, selvtillid og sygdomsopfattelse
· Hvorfor arbejde? Har jeg en arbejdsidentitet?
· Lykke, livskvalitet og livshjul
· Kompetencer, kvalifikationer og jobsøgning
· Førstehåndsindtryk, kommunikation og samarbejde
· Tekstbehandling, internet og mail
· Arbejdsmarkedsforhold, uddannelses- og jobmuligheder
Der er undervisning alle hverdage fra kl. 10 - 14. Derudover er der individuelle samtaler hver 14. dag. Der er undervisning alle hverdage fra kl. 10 - 14. Derudover er der individuelle samtaler hver 14. dag.