You are here: Home Borger Særlig Indsats

Særlig Indsats

Springbræt har mulighed for at tilbyde et særligt tilrettelagte forløb til dig, som er i en svær og måske fastlåst livssituation, der nu og her forhindrer dig i at se muligheder på arbejdsmarkedet.

Springbræts særligt tilrettelagte forløb tager altid udgangpunkt i din personlige situation.

Samarbejdet med Springbræt starter typisk op med, at vi i fællesskab formulerer hvilke fremtidige mål, der er relevante for dig, og hvilken hjælp og støtte, du ønsker for at nå dine mål og komme nærmere en egentlig jobplan.

Vi kan tilbyde at komme hjem til dig og her starte en dialog om, hvad der skal til for at lette din situation. Det kan handle om at få boligsituationen til at fungere, om at genoptage kontakt til netværk, kontakte forskellige former for behandling eller få kontakt til en mulig praktikplads.

Springbræt sørger for, at du tilbydes en helhedsorienteret indsats, og at koordinere samarbejdet mellem de parter, der eventuelt er omkring dig.

Alderdommen eksisterer ikke. Der findes blot mennesker, som er mindre unge end andre. Det er det hele.

-Simone de Beauvoir