Klub Job & Uddannelse
Springbræts Klub Job & Uddannelse er et tilbud til dig, som har brug for at konkretisere dit beskæftigelsesmål eller måske har du brug for at forberede dig praktisk og mentalt på den kommende job- eller uddannelsesstart.
Formålet med at deltage i Springbræts Klub Job & Uddannelse er, at ruste dig til at få det job, du ønsker, men også at lære dig, hvordan du får det næste job. Tænker du på uddannelse før job, kan klubben også bistå med afklaring eller gennemførelse af studie- eller kursusplaner.
Program og metode i klubben er sammensat, så alle uanset uddannelse, erhvervserfaringer og personlige mål kan deltage og få noget meningsfuldt ud af det.
Gennem inspiration, dialog og sparring støttes du i at afdække dine personlige og professionelle kompetencer: Hvad interesserer mig? Hvad er jeg god til? Hvad ved jeg noget om? Hvad har jeg prøvet før? Hvor kan jeg se mig selv? Klubben støtter dig i rollen som aktiv skaber af dit liv.
På baggrund af din kompetenceprofil udarbejdes personlige præsentationsmaterialer som CV og forskellige typer af ansøgninger.
I klubben ligger også et netværks- og researcharbejde inden for konkrete områder, der matcher din profil. Klubben besøger blandt andet relevante arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Sideløbende planlægger og træner vi job- eller optagelsessamtalen, så du oplever sikker grund under fødderne, når du skal præsentere dig selv.
Klubben er åben alle hverdage fra kl. 9.00 - 14.00.