Andre tilbud
Springbræt tilbyder en række aktiviteter til borgere med helbredsmæssige problemer. Disse kan stå alene eller kombineres alt afhængig af din situation og dine behov.
IT for begyndere
I dagens Danmark er det ikke alle, som har det nødvendige og grundlæggende kendskab til, hvordan man bruger en computer. At kunne anvende en computer er et must i dag, uanset om man skal studere eller være en del af arbejdsmarkedet. Springbræt tilbyder derfor et kursus, der giver borgeren teoretisk indblik i, hvordan en computer fungerer samt praktisk øvelse i at anvende lettere tekstbehandling, internet og e-mail. Undervisningen foregår over to uger på alle hverdage mellem kl. 10-14.
Motion, fitness & yoga
Springbræt anskuer livsstil, kost og kondi som betydningsfuldt for menneskers trivsel, motivation samt præstations- og problemløsningsevne. Derfor har vi tre formiddage om ugen et tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter og professionel rådgivning, vejledning og støtte såvel individuelt som på gruppeplan i forhold til livsstil, ernæring, motion og styrketræning.
Angst og depressionsgruppe
Sygemeldte borgere med symptomer på angst og/eller depression har mulighed for at deltage i gruppeforløb to gange ugentligt. Formålet med gruppeforløbet er, at borgeren opnår viden om, hvordan angst og depression kan indvirke på arbejdsevnen. I forlængelse heraf træner den sygemeldte egne håndteringsstrategier, der kan forbedre mulighederne for at vende tilbage på arbejdsmarkedet.